12.

Jeg fik 12 i AT!
Det gav mig en kæmpe optur. Den sluttede desværre lørdag.

Matias, Matias, Matias, Matias, Matias, Matias, Matias.

Hans navn dunker løs hovedet på mig. Han stod der, lige foran mig, jeg kunne mærke at jeg skulle kaste op. En del af mig havde lyst til at springe i armene på ham, og græde, og fortælle ham hvor meget jeg savner ham, den anden del havde lyst til at hælde kogende friture olie i hovedet på ham.
Jeg gik, forsøgte at undgå ham. hans venner kom hen, og 'ih og åh, Matias savner dig' og bla. bla.bla. Mig i RØVEN!

Hvis han savnede mig havde han været sødere.

Det flimrer for mine øjne, jeg kan ikke få luft og så begynder tårene at presse sig på. Heldigvis forstod Anna og lod mig gå. Jeg sad ude bagved og rystede og røg cigaretter som jeg ustanseligt tabte fordi min hånd ikke kunne holdes stille.
Onkel Dannys plads og Gutterfestival, toilet toilet, kigge på uret, 21.30. Lys-Mennesker-udenom-kvinder-udenom-mænd-uden om- Dør-toilet. Ind. Luk. Side ned. Slappe af.

Og pludselig kom det igen, presset indefra, som om mit indre er den dej der hæver og hæver ud over skålen ud over min skal, min krop, det kan ikke være derinde og vil bare ud ud ud.
Kvalmen som bare spreder sig og vokser. Vaske hår i håndvask, skal møde Morten.

Kommer for sent, og har kvalme og mærkeligt i maven.

Hvorfor skulle Matias også være der?

ud-løb-trapper-op-smil.

Morten.