Flugt.

I dag indhentede alt det jeg bruger alt min energi i min hverdag på at flygte fra.
Jeg ikke forklare hvad der skete, men det indhentede mig om ikke andet.
Jeg går i byen, drikker mig fuld, ser fjernsyn, stener, er på facebook og snakker overfladisk med folk hele tiden for ikke at forholde mig til mig selv. Det er kun fordi det er for hårdt.
Jeg ville gerne kunne forklare det bedre, men det kan jeg ikke. det er bare inde i mit hoved hele tiden og det trykker og tryker og presser og presser, i dag pressede det så bare så hårdt at det kom lidt ud. kun lidt, jeg er så pisse bange for hvad der sker hvis der bliver taget hul, kommer jeg længere ned, eller bliver det bedre?
Når og hvis der på et tidspunkt bliver sat ord på alt det inde i mit hoved, hvad så? Bliver det mere virkelighed end nu, nu hvor det ikke rigtig er sagt højt?