Jeg har haft svært ved at skrive, følelserne kommer så impulsivt, små lyseksplosioner i mørket, store huller af mørke i lyset.
han gør mig så glad. det er svært. Han får mig til at mærke hver en lille millimeter af min hud. -og længere ind endnu. Min hjerne eksploderer i tusinde lys og han er i hvert eneste af dem.
Jeg har lyst til at dele resten af min tid med ham, og det skræmmer mig ikke som det har gjort.
Jeg elsker ham.
I aften så jeg Matias, jeg krammede ham, mærkede hans duft, det er underligt, når jeg elsker en højere end nogensinde før.
Det er underligt at mærke trangen til at føle mig tæt på.
tæt på ham, en gammel flamme. en som har såret mig og taget en lille smule af mig selv, som jeg nu måske, er ved at få igen?
'Hvis bare' det er ordene, følelsen, længslen som står med oprejst pande inden i mig.
'hvis bare' det havde været anderledes.
Morten, ham elsker jeg, ham vil jeg,eller har lyst til lige nu, at dele mit liv med, ham er jeg tryg med, han åbner mig så let som ingenting. I starten blev jeg bange, det er jeg vel stadig.
Jeg er så sårbar.
Angsten overrumpler mig. tit og ofte.
Måske savner jeg, at jeg aldrig fik ham, Matias. At han aldrig blev min, at jeg aldrig så trygheden og glæden, fortroligheden og tosomheden, livet og kærligheden.
Måske længes jeg sådan efter det vi havde, eller aldrig fik, netop fordi vi aldrig havde det.
Måske længes jeg efter og savner det der kunne have været.
Det har absolut ingenting at gøre med Morten.
Jeg bliver varm indeni når jeg holder om ham, når han sidder nøgen midt om natten med svedperler på hans pande efter det han har gjort ved mig, efter det vi sammen har opnået, den højere endhed, med en cigaret imellem hans fingre.
Hans fingre som er placeret på de smukkeste hænder jeg nogensinde har set.
Og han kigger på mig, når jeg har kigget på ham længe.
Hans varme øjne, hans varme hænder, hans kærlige smil, og jeg ved at han elsker mig. Jeg kan se ham i hans øjnes smil. Og jeg bliver varm, og tænker at ham vil jeg dele mig med.
Hele mig, han må få mig som ingen anden før.
Og jeg er sikker på at han vil elske mig, hele mig.,
Måske er det usikkerheden, men min hjerte gjorde ondt i aften, det skreg da jeg krammede ham. Hvorfor gjorde han aldrig mere. Hvorfor sagde han ikke at han ville have mig. At han var forelsket og at jeg var fantastisk for ham. perfekt.
Jeg kan jo se det på ham, han savner mig. og måske er det det der gør mest ondt.
at jeg har det bedre uden ham, at jeg faktisk ikke savner ham, og at han er ulykkelig!
At jeg har fundet en der er perfekt for mig. Ingen er perfekte. Men Morten er perfekt for mig. lige nu. måske ikke resten af livet, men sådan føler jeg lige nu.
Det er nok usikkerheden, uvisheden.
Lyset i hans øjne brænder kun indvendigt, og det er ikke nok for mig.
De brænder kun sjældent, og han er så ulykkelig.
Det gør så ondt at se ham sådan. ulykkelig. Det er så tydeligt. Men jeg vil ikke tynges af det længere. Jeg vil give slip.
Han må ikke lade sin ulykkelighed smitte mig.
Han må ikke gøre mig ulykkelig igen, igen, igen.
Det er ikke mit ansvar.
Jeg prøvede.
Men jeg kunne ikke.
Og jeg giver op.
S L U T !
nu er det Morten.
